STARTSIDE BESTYRELSEN ARRANGEMENTER BLIV MEDLEM NYTTIGE LINKS KONTAKT DDK FORUM
Nyheder Vedtægter Her kan vi også
træffes
Medlemsfordele     Billeder

 

Vedtægter for Dansk Dethleffs Klub

 

§ 1. Klubbens navn
Klubbens navn er Dansk Dethleffs Klub (DDK)

 

§ 2. Hjemsted
Klubbens hjemsted er: Danmark

 

§ 3. Formål
Dansk Dethleffs Klub er en interesseklub for ejere af Dethleffs autocampere og campingvogne. Klubben skal bl.a. gennem nyhedsbreve, webside, arrangementer m.m., aktivt søge at samle og forene medlemmerne. Dansk Dethleffs Klub skal gennem klubbens bestyrelse, aktivt søge at opnå medlemsfordele, og være aktiv med- og modspiller overfor agentur, forhandlere m.m.
Generalforsamling bør afholdes hvert år i 1 kvartal på skift i Jylland, på Fyn og på Sjælland.

 

§ 4. Medlemmer  
Enhver ejer af Dethleffs autocamper og/eller campingvogn, der tilslutter sig klubbens formål og idégrundlag, kan blive medlem af klubben.

Kontingent betales årligt pr. vogn og fastsættes af generalforsamlingen efter budget/forslag fra bestyrelsen. Bestyrelsen kan vælge i en periode på ikke over ét år, at nedsætte eller fjerne kontingentet. Kontingentet kan ikke overstige det beløb som generalforsamlingen har ved taget. Sidste rettidige betaling er sidste hverdag i januar. Ved kontingentrestance over 21 dage, udmeldes medlemmet, medmindre andet er aftalt med bestyrelsen.

Ved indmeldelse i 4. kvartal, gælder kontingentet også for efterfølgende regnskabsår.

Der opkræves ikke indmeldelsesgebyr. Kontingent kan ikke tilbagebetales til medlemmerne.

Et medlem, som ikke respekterer vedtægterne, eller klubbens beslutninger, eller som generelt udviser adfærd eller virksomhed der kan skade klubben og/eller klubbens medlemmer kan af bestyrelsen ekskluderes af klubben.

Skriftlig eksklusionsvarsling sendes til medlemmet hvoraf det tydeligt skal fremgå hvorfor medlemmet ønskes ekskluderet.

En eksklusion skal normalt godkendes på kommende generelforsamling. Ved særligt grove tilfælde så som nedsættende omtale af enkelte medlemmer i fora m.m., kan medlemmet udmeldes øjeblikkeligt. Bestyrelsen skal umiddelbart herefter skriftligt meddele alle medlemmer om eksklusionen samt begrundelsen herfor. Navnet på medlemmet må ikke fremgå af meddelelsen.
Et ekskluderet medlem kan ikke genindmeldes.

 

§ 5. Generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.

 

§ 6. Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i 1. eller 2. kvartal og indvarsles ved almindeligt brev eller via e-mail til samtlige medlemmer senest 30 dage før.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

4. Eventuelle forslag.

5. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant

6. Valg af revisor.

7. Eventuelt.

Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 skal ved navns underskrift eller pr. e-mail tilstilles et bestyrelsesmedlem senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

 

§ 7. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes efter en til bestyrelsen skriftligt fremsat begæring med angivelse af dagsorden fra mindst 10 % af medlemmerne senest 4 uger efter, at en sådan begæring er modtaget.
En ekstraordinær generalforsamling er beslutningsdygtig ved almindelig stemmeflertal.

 

§ 8. Beslutninger
Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal (se dog § 13). Den til enhver tid lovligt indvarslede generalforsamling er beslutningsdygtig. Kun medlemmer, der har betalt kontingent, kan afgive stemme på generalforsamlingen.
Der er 2 stemmer pr. medlemskab, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten.
Kopi af protokol fra det på generalforsamlingen passerede, kan på opfordring udleveres til foreningens medlemmer.

 

 

§ 9. Ledelse  
Klubben ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer der vælges for 2 år. Ved manglende tilslutning til bestyrelsesarbejdet, dog min. 3 medlemmer. Ved stemmelighed i bestyrelsen vægter formandens stemme mest.

Bestyrelsen består af:

Formand: På valg i ulige år
Næstformand: På valg i lige år
Kasserer: På valg i lige år
To bestyrelsesmedlemmer: Et medlem på valg i lige og et i ulige år
En sekretær:     På valg i ulige år

Der vælges to suppleanter som er på valg i henholdsvis lige og ulige år. Suppleanter deltager i bestyrelsesmøder, men kan kun stemme ved fravær i bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for klubbens drift.

 

§ 10. Forpligtelse
Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden.
Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse.
Der kan meddeles enkeltpersoner prokura.

 

§ 11. Hæftelse
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af klubben til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke klubbens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

 

§ 12. Regnskabsår
Klubbens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.
Revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det.

Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af klubbens revisor.
Kassereren kan maksimalt have 2.500,00 kr. i kontanter i klubkassen resten skal indestå på klubbens bank- eller giro-konto med mindre andet er aftalt med den øvrige bestyrelse.

 

§ 13. Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kræver, at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for. Alle forslag til vedtægtsændringer skal fremsendes til alle medlemmerne senest 8 dage inden general-forsamlingen.
Vedtægtsændringer er gældende straks efter vedtagelse. Medmindre andet fremgår af selve forslaget / vedtægten.


 PW251110/IS310112